Besøg Kurhotel Skodsborgs hjemmeside
Kommende datoer
Mar 15 12:00 PM-3:00 PM
Kakaoceremoni v./Betina FaurbyeSkodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Læs mereBook
Mar 21 1:00 PM-6:00 PM
Bevidsthed & suverænitet med Medina og Sharon BowenSkodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Mar 22 1:00 PM-6:00 PM
Bevidsthed & suverænitet med Medina og Sharon BowenSkodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Mar 22 4:00 PM-5:00 PM
Yoga med Maria PalmSkodsborg Strandvej 125B, 1. sal, 2942 Skodsborg
Mar 27 4:00 PM-6:00 PM
Danmark
DISQ træning & SaunaGusSkodsborg Standvej 139, 2942 Skodsborg
Udforsk vores udbud
Experience image
Bevidsthed & suverænitet med Medina og Sharon Bowen
Oplev et dagsevent for kvinder, der er klar til at stå stærkere og leve mere i kontakt med sig selv. Medina og Sharon Bowen byder velkommen til en 5-timers indre udviklingsrejse og kropsbaseret praksis. Dette er et dybdegående praksisrum, hvor vi går under overfladen. Eventet henvender sig til dig, der er klar til at give slip og træde ind i en ærlig, kropslig og nærværende proces. En session med fokus på at hjælpe dig med at skabe dybere kontakt til dig selv gennem guidede meditationer og healing, kropslige praksisser i form af somatisk shaking, breathwork og kundalini, indre-barn-arbejde og integration. På eventet arbejder vi med at bevæge os fra hoved til krop – fra pres og præstation til større indre autoritet og styrke i dig selv. Du vil opleve: \- Guidede indre rejser og meditation \- Åndedrætsarbejde og breathwork \- Somatisk shaking og kropslig bevægelse \- Refleksion, samtale og guidning (ikke terapi) \- Healing og lydbad \- Kundalini praksis \- Et trygt rum med plads til både styrke og sårbarhed, hvor der også er mulighed for at overskride grænser Inden eventet modtager du en mail med en 7-dages High-Impact Aktiveringsrejse, der består af en daglig forberedende øvelse, der hjælper dig med at åbne op for processen og få størst muligt udbytte af dagen. Efterfølgende går du hjem med et 14-dages integrationsprogram så du kan fortsætte rejsen fra dagen. Alle kan deltage, uanset erfaring. Ud over Medina og Sharon Bowen, vil der være 2 healere tilstede i rummet under hele eventet der sørger for at holde energien i rummet og sikre tryghed for dig. Eventet henvender sig til dig, der er interesseret i personlig udvikling, kropsarbejde, spirituelle praksisser. Program (forbehold for ændringer): Ankomst & landing i rummet med Medina og Sharon Opfølgning på 7-dages aktiveringsrejse Første kropslige frigørelse: Somatisk shaking og bevægelse Breathwork Bevidst integration: opfølgning på aktiveringsrejsen Kropslig fordybelse: Breathwork Pause inkl. snacks og forfriskninger Ceremoniel genåbning & healingscirkel Suveræn Kraft: opfølgning på aktiveringsrejsen Kundalini praksis Pause Dyb overgivelse, modtagelse & forsegling Lydbad Afslutning Kun 50 pladser hver dag. Om Medina: Medina er en anerkendt dansk musiker, artist og sangskriver og arbejder i krydsfeltet mellem kreativitet, følelsesmæssig dybde og bevidst transformation. Hendes arbejde udspringer af en livslang udforskning af menneskets indre landskab, intuition og bevidsthed, hvor musik og kreativt udtryk fungerer som redskaber til forbindelse, refleksion og personlig udvikling. Gennem de seneste otte år har hun dygtiggjort sig i personlig udvikling, energetiske praksisser og spirituel læring, hvorfor hun parallelt med sin kunstneriske karriere, faciliterer trygge og målrettede sessioner for mennesker, der ønsker forandring og fordybelse med fokus på healing, embodiment og selvledelse. Om Sharon Bowen: Sharon Bowen er fra Canada/Jamaica og arbejder som Ceremonial Spaceholder & Somatic Movement Guide med mange års erfaring inden for breathwork, bevidsthed, meditation, yoga, kropsterapi, lydhealing og energiarbejde. Sharon guider dig gennem bevægelse, åndedræt, lyd og stilhed og med fokus på regulering af nervesystemet, forankring i kroppen og dyb integration. Hendes arbejde er ikke præstationsorienteret, men inviterer til selvkærlig accept og autenticitet. Hun er kendt for sin måde at holde feltet nærværende og dybt støttende, så hver deltager kan bevæge sig hjem i sig selv, i sit eget tempo.
Fra 1.850 kr.
Experience image
Kakaoceremoni v./Betina Faurbye
Kakaoceremoni er et terapeutisk rum, hvor du vil blive støttet til et liv med mere selvkærlighed. Til at mærke dig selv i din inderste kerne med de ønsker, drømme, behov og grænser du har. Til at mærke mere klarhed, så du kan skille det væsentlige fra det uvæsentlige og være mere nærværende i oplevelsen, som livet ér. Til ceremonien inviteres du til en 3 timers rejse indad. Her øves det dybe nærvær med dig selv. Det ceremonielle rum er en god mulighed for at mærke, om noget skal slippes, og om andet skal inviteres ind i dit liv. Du inviteres til at mærke efter i et sansestimulerende univers. Du bliver guidet gennem ceremonien, hvor der udover ceremoniel kakao vil være musik, visualiseringer, åndedrætsøvelser, ritualer i egenomsorg, bevægelse, trommerejse og aromaterapi. Alle øvelser og ritualer er invitationer, så du mærker efter, hvad der føles godt for dig. Ceremonien afholdes i smukke og historiske Villa Rex på Kurhotel Skodsborg. Pris: 795 kr. inkl. cermoniel kakao, krystaller og visdomskort. OM KAKAOCEROMONI Den ceremonielle kakao kommer fra Peru. Det er både en madvare og en plantemedicin, som har været brugt i tusindevis af år til en række medicinske, åndelige og ceremonielle formål. Den har et stort indhold af vitaminer og mineraler samt gavnlige fedtsyre. Den indeholder sporstoffer og neurotransmitter, som er med til at øge udskillelsen af signalstoffer og hormoner i hjernen, der fremmer vores psykiske velbefindende herunder serotonin, dopamin og melatonin. Den øger blodgennemstrømningen og rent fysisk vil hjertet mærkes mere. OM BETINA FAURBYE Ceremonien guides af Betina Faurbye, der arbejder som Holistisk Terapeut med ekspertise i kakaoceremonier, 1:1 sessioner og workshops i selvkærlighed. I hendes undervisning og sessioner er intentionen at skabe et trygt, ærligt og kærligt rum, hvor den enkelte kan føle sig velkommen. Rumet skabes med elementer fra Living Yolates, som er en træningsform og livsfilosofi, som kombinerer yoga, pilates, dans, meditation, ånderætsterapi og energiarbejde.
Fra 795 kr.
Experience image
Skodsborg Talks - Hella Joof
Glæd dig til en aften fyldt med grin, genkendelse og livsvisdom, når Hella Joof inviterer os ind i sit univers af kærlighed, kaos og klarsyn. Med udgangspunkt i sine elskede bøger tager Hella fat på livets store og små spørgsmål:\ Hvad stiller man egentlig op, når kroppen gør knuder, og livet driller?\ Når bedsteveninden scorer ham den flotte OG får en lejlighed med vestvendt altan, mens man selv sidder på et klubværelse med en kold radiator og et glas skummetmælk? Hella taler om at finde håbet, når mørket sniger sig ind. Om at samle livsmodet op, når verden føles lidt for meget. Og selvfølgelig – om kærligheden, der altid finder sin vej, selv når vi mindst venter det. Et foredrag med Hella Joof er som et varmt kram og et kærligt spark bagi på samme tid – du går derfra lettere, klogere og med et smil, der sidder fast helt ned i maven. Om Hella: Hella Joof er en af Danmarks mest elskede stemmer – kendt for sin skæve humor, store varme og evne til at se livet, som det er: både smukt, rodet og helt vidunderligt. Hun er skuespiller, instruktør, forfatter og foredragsholder – og har gennem årene beriget danskerne med både grin og eftertanke i film, bøger og på scenen. Med bestsellere som ”Papmachéreglen” og ”Joof Doktrinen” har Hella sat ord på livets absurditeter og påmindet os om, at lykke ofte findes i det uperfekte. Uanset om hun står foran et kamera eller et publikum, formår Hella Joof at skabe et rum fyldt med nærvær, humor og menneskelighed.
Fra 275 kr.
Experience image
Skodsborg Talks - Rolf Sørensen & Dennis Ritter
Tour de France er verdens største årlige sportsbegivenhed, som har tryllebundet generationer af tilskuere og TV-seere over hele kloden. Ikke mindst i Danmark elsker vi at dykke ned i Touren hvert år i juli. måned Med Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommer du med ind bag kulisserne og helt ind i kommentatorboksen og hører historierne fra et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de to, der sammen har dækket Tour de France for TV 2 i 20 år. Du får bl.a. historien om, hvorfor netop danskerne har taget Touren så nært til sig. Et kærlighedsforhold, der kulminerede med tre etaper på dansk grund i 2022. Dennis Ritter og Rolf Sørensen udgav i marts 2025 sammen bogen ”Rolf & Ritter – Historier fra 20 år i Tour de France” I et foredrag spækket med humor og selvironi lægger Rolf & Ritter historierne åbent frem om deres samarbejde og de højde- og lavpunkter, de har oplevet - fejlene, de har lavet - og sejrene, de har fejret. Og så stiller de skarpt på den aktuelle udgave af Touren, de magiske dueller mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og analyserer de danske muligheder i de kommende år.   Om Rolf Sørensen: Rolf Sørensen har i årtier båret titlen som Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter. Han har vundet løb som Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, ligesom han vandt OL-sølv i 1996 i Atlanta og har vundet etaper i både Tour de France og Giro d´Italia. Som rytter nåede han at køre 7 Tour de France, og allerede i debuten i 1991 kørte han i den gule førertrøje. Efter karrieren har Rolf Sørensen bl.a. levet af at kommentere og formidle cykelsport for TV 2. I 2019 blev han tildelt DR’s store formidlingspris ”Rosenkjærprisen”.   Om Dennis Ritter: Dennis Ritter er uddannet journalist og har været ansat på DR Sporten, TV 2 Nyhederne, TV 2 Sporten og TV 2 News. I 2007 overtog han rollen som kommentator på TV 2’s største cykelløb, herunder Tour de France. I et tæt samarbejde med Rolf Sørensen, men også Jørgen Leth, Chris Anker Sørensen m.fl. har han arbejdet på at formidle og udbrede kendskabet til cykelsporten igennem to årtier. Han har i alt udgivet fire bøger om cykelsport. Dennis Ritter arbejder desuden som nyhedsvært på TV 2 News, hvor han bl.a. har dækket dansk og amerikansk politik samt konge- og kulturstof.
Fra 275 kr.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Kurhotel Skodsborg

Kurhotel Skodsborg – det bedste i livet

Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og bliv mødt af et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at sætte tiden på pause og nyde det bedste i livet.

Når du gæster os, kan du forny energien i vores luksuriøse lyse spa og blive forkælet i Treatments med en bred vifte af ansigts- og kropsbehandlinger, der nærer både det indre og det ydre. I Fitness er det muligt at træne i vores indbydende fitnesslokaler eller i smukke udendørs omgivelser, tæt på skov og vand.

Kurhotel Skodsborg har to restauranter, der tilbyder både delikat morgenbord, sund og mættende palæofrokost eller en middag med udsigt over Øresund. Vi planlægger også events, møder og firmaarrangementer i særklasse, ligesom vi sætter en ære i at afholde livets store fester.