Tilbage til oversigten
Besøg Kurhotel Skodsborgs hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
Skodsborg Talks - Rolf Sørensen & Dennis Ritter
Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Tour de France er verdens største årlige sportsbegivenhed, som har tryllebundet generationer af tilskuere og TV-seere over hele kloden. Ikke mindst i Danmark elsker vi at dykke ned i Touren hvert år i juli. måned Med Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommer du med ind bag kulisserne og helt ind i kommentatorboksen og hører historierne fra et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de to, der sammen har dækket Tour de France for TV 2 i 20 år. Du får bl.a. historien om, hvorfor netop danskerne har taget Touren så nært til sig. Et kærlighedsforhold, der kulminerede med tre etaper på dansk grund i 2022. Dennis Ritter og Rolf Sørensen udgav i marts 2025 sammen bogen ”Rolf & Ritter – Historier fra 20 år i Tour de France” I et foredrag spækket med humor og selvironi lægger Rolf & Ritter historierne åbent frem om deres samarbejde og de højde- og lavpunkter, de har oplevet - fejlene, de har lavet - og sejrene, de har fejret. Og så stiller de skarpt på den aktuelle udgave af Touren, de magiske dueller mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og analyserer de danske muligheder i de kommende år.   Om Rolf Sørensen: Rolf Sørensen har i årtier båret titlen som Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter. Han har vundet løb som Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, ligesom han vandt OL-sølv i 1996 i Atlanta og har vundet etaper i både Tour de France og Giro d´Italia. Som rytter nåede han at køre 7 Tour de France, og allerede i debuten i 1991 kørte han i den gule førertrøje. Efter karrieren har Rolf Sørensen bl.a. levet af at kommentere og formidle cykelsport for TV 2. I 2019 blev han tildelt DR’s store formidlingspris ”Rosenkjærprisen”.   Om Dennis Ritter: Dennis Ritter er uddannet journalist og har været ansat på DR Sporten, TV 2 Nyhederne, TV 2 Sporten og TV 2 News. I 2007 overtog han rollen som kommentator på TV 2’s største cykelløb, herunder Tour de France. I et tæt samarbejde med Rolf Sørensen, men også Jørgen Leth, Chris Anker Sørensen m.fl. har han arbejdet på at formidle og udbrede kendskabet til cykelsporten igennem to årtier. Han har i alt udgivet fire bøger om cykelsport. Dennis Ritter arbejder desuden som nyhedsvært på TV 2 News, hvor han bl.a. har dækket dansk og amerikansk politik samt konge- og kulturstof.
Hvad er inkluderet?
Arrangementet afholdes i "The View" på toppen af hotellet.
Dørene åbner kl. 18.30. Pladserne er unummererede.
Billetprisen er inkl. velkomstdrink og snacks.
Foredraget varer ca. halvanden time inkl. spørgetid.
OBS. Hvis man tilkøber den 2-retters middag i Brasserie Carl inden foredraget, reserveres der pladser på de forreste rækker i salen.
Praktisk information
Afbudspolitik: Din booking er gældende ved gennemført betaling. Skulle du mod forventning blive forhindret og ønske at afbestille din booking, kan dette gøres op til en uge inden arrangementets afholdelse. Herefter kan bookingen ikke annulleres og billetprisen ikke refunderes.
Sikker booking med Understory
Næste ledige datoer
Jun 3 7:00 PM-8:30 PM
Skodsborg Talks - Rolf Sørensen & Dennis RitterSkodsborg Strandvej 139, Skodsborg
Flere datoerBook
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Kurhotel Skodsborg
Kurhotel Skodsborg – det bedste i livet Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og bliv mødt af et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at sætte tiden på pause og nyde det bedste i livet. Når du gæster os, kan du forny energien i vores luksuriøse lyse spa og blive forkælet i Treatments med en bred vifte af ansigts- og kropsbehandlinger, der nærer både det indre og det ydre. I Fitness er det muligt at træne i vores indbydende fitnesslokaler eller i smukke udendørs omgivelser, tæt på skov og vand. Kurhotel Skodsborg har to restauranter, der tilbyder både delikat morgenbord, sund og mættende palæofrokost eller en middag med udsigt over Øresund. Vi planlægger også events, møder og firmaarrangementer i særklasse, ligesom vi sætter en ære i at afholde livets store fester.
Kurhotel Skodsborg
booking@skodsborg.dk+45 45 58 58 00
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Kurhotel Skodsborg
Fra 275 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Kurhotel Skodsborgs hjemmeside
Fra 275 kr.