Maria Palm kombinerer elementer fra vinyasa, hatha, yin, akupressur og kundalini yoga sammen, beriget med åndedrætsarbejde, somatiske bevægelser og pilates-inspirerede flows. Det skaber en undervisningsstil, hvor tradition møder personlig erfaring. Hendes klasser er rolige, kreative og dybt meditative - skabt til at guide dig ind i et stille og centreret rum på din egen inderside.
Med sin rolige energi og imødekommende tilgang skaber Maria et afslappet og støttende rum, hvor du kan give slip på spændinger, sænke tempoet og bare være. Eventet er for dig, der længes efter ro, grounding og en kærlig pause.
Om Maria Palm:
For Maria er yoga en vej til indre ro og dyb forbindelse. Med næsten to årtiers praksis rundt omkring i verden bringer hun en rig og alsidig baggrund med sig - med rødder i dans, kreativt udtryk og østlig filosofi.

Kurhotel Skodsborg – det bedste i livet
Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og bliv mødt af et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at sætte tiden på pause og nyde det bedste i livet.
Når du gæster os, kan du forny energien i vores luksuriøse lyse spa og blive forkælet i Treatments med en bred vifte af ansigts- og kropsbehandlinger, der nærer både det indre og det ydre. I Fitness er det muligt at træne i vores indbydende fitnesslokaler eller i smukke udendørs omgivelser, tæt på skov og vand.
Kurhotel Skodsborg har to restauranter, der tilbyder både delikat morgenbord, sund og mættende palæofrokost eller en middag med udsigt over Øresund. Vi planlægger også events, møder og firmaarrangementer i særklasse, ligesom vi sætter en ære i at afholde livets store fester.
