Oplev en magisk aften, når Kurhotel Skodsborg og Malte Ebert inviterer til en unik Dinnerkoncert i smukke omgivelser med Malte Ebert som personlig vært for aftenens arrangement.
Malte Ebert er gennem sin karriere kendt for sin selvironi, storslåethed og store musikalske stemme. Som en af tidens mest folkekære artister, inviterer han sit publikum til en sjov, personlig og musikalsk aften med overraskelser og skønne momenter. Måske du kender ham helt tilbage fra sin tid som Gulddreng eller kan synge med på hans store hits ”Hvor Blev Du Af?”, ”Kalde Dem For Du” eller ”Kun Med Dig”?
Aftenen starter med velkomst og et par musikalske numre ved flyglet i The Lobby, og efterfølgende bydes der på 5-retters middag (vælg billet med eller uden afstemt vinmenu) - sammensat af vores dygtige kokke og sommelier. Efter middagen fortsætter den musikalske oplevelse i The View på toppen af hotellet som en privat koncert i eksklusive omgivelser. Malte Ebert er vært gennem aftenens program, så glæd dig til en storslået aften i hans selskab med personlige fortællinger og skøn musik på Kurhotel Skodsborg.
Program: 18.00: Velkomst i The Lobby, hvor Malte Ebert byder velkommen og sammen med sin pianist spiller et par numre ved flyglet. Imens serveres velkomstdrink.
18.30: 5-retters middag (vælg billet med eller uden afstemt vinmenu el. alkoholfri juicemenu).
21.15: Privat koncert med Malte Ebert i The View på toppen af hotellet samt lille servering.
22.15: Tak for i aften.
Afbudspolitik: Din booking er gældende ved gennemført betaling. Skulle du mod forventning blive forhindret og ønske at afbestille din booking, kan dette gøres op til en uge inden arrangementets afholdelse. Herefter kan bookingen ikke annulleres og billetprisen ikke refunderes.
Kurhotel Skodsborg – det bedste i livet
Træd indenfor på Kurhotel Skodsborg og bliv mødt af et moderne deluxe spahotel med alle muligheder for at sætte tiden på pause og nyde det bedste i livet.
Når du gæster os, kan du forny energien i vores luksuriøse lyse spa og blive forkælet i Treatments med en bred vifte af ansigts- og kropsbehandlinger, der nærer både det indre og det ydre. I Fitness er det muligt at træne i vores indbydende fitnesslokaler eller i smukke udendørs omgivelser, tæt på skov og vand.
Kurhotel Skodsborg har to restauranter, der tilbyder både delikat morgenbord, sund og mættende palæofrokost eller en middag med udsigt over Øresund. Vi planlægger også events, møder og firmaarrangementer i særklasse, ligesom vi sætter en ære i at afholde livets store fester.